mandag den 8. november 2010

Træning

I går til Rally træning gik Gitte Poulsen og tog billeder af alle hundene på holdet. Er simpelthen så spændt på at se resultatet. Gitte er en suveræn fotograf.

Selve træningen var også en succes. Det var første gang jeg skulle træne Paya uden line - på en hel bane. Samtidig havde jeg valgt at gå meget hurtigt, for at se hvor meget jeg kunne presse hende. Hun var bare så god, der var nogle småting, men vi fik en del ros fra træneren.

Jeg valgte også at tage Coco ud af bilen og prøve og se om jeg kunne holde glæden oppe ved hende på banen. Jeg havde valgt at gå med en bold i den ene hånd og så ellers en meget lys og venlig stemme, og resultatet udeblev ikke. Vi nåede næsten hele banen, inden træneren sagde at vi skulle stoppe. Hun var bare så sød og hun hyggede sig, men som træneren sagde, så kan den lange pause væk fra træningen også ha´ gjort underværker. Håber det bedste nu.

Ingen kommentarer: