mandag den 18. april 2011

Konkurrence

Søndag d. 17/4 skulle Jan og Paya stille i konkurrence i Skanderborg - en landsdækkende konkurrence.


Selve konkurrence var ekstrem dårligt tilrettelagt. Starttidspunkt var først kl. 8.30 og så var der middag i 45 min. Det gjorde at vi var nødsaget til at køre hjem kl. 15.30 uden resultatbogen. Nogle gode venner tog imod bogen for Jan og fortalte, at de først var færdige kl. 17.15. Da vi så får resultatbogen og dommerpapirerne, er der fejlagtigt skrevet kredskonkurrence istadet for landskonkurrence. Altså hvor irriterende......


Hvad angår Jan og Paya - ja så prøvede de for første gang siden starten af 2009, at få en tilrettevisning i 1. knæk på sporet. Nå pyt videre, da de så når ned til det 45 graders knæk, siger dommer lige pludselig ja tak - samtidig med at Paya samler den sidste genstand op og sporlægger råber: Nej det er rigtigt nok.


Hjem på pladsen og ha´ resten af programmet. Det gik faktisk rigtig godt. Der blev scoret mellem 9,0 og 10 i alle øvelser - UNDTAGET eftersøgningen.




Lige en video af fremadsendelsen.


Hvad angår eftersøgningen - ja så prøvede vi også her noget nyt. Nemlig at blive stoppet ca 2/3 dele igennem øvelsen. Dommeren mente ikke at Paya løb langt nok ud til højre side, så da vi kom til et åbent område, hvor hunden jo kan se og lugte at der ikke er en figurant gemt, vælger Paya jo at stoppe ca 1½ meter før ydermarkeringen og så kom ja takket fra dommeren. Det positive var at hun fandt den skjulte figurant, som lå nede i et stort betonrør med et trælåg henover.


Da vi er færdige, sker skaden så. Lige pludselig bliver Paya halt - hun ville slet ikke støtte på højre forben. Åh nej hvad nu. Vel hjemme får hun 2 smertestillende og vi går til ro. Næste morgen aftaler jeg med dyrlægen, at han lige skal se hende. Og da vi kommer ud til dyrlægen, er der faktisk intet at se. Han mærker godt efter og konkluderer at hun har haft en tåled der har været hoppet af led og selv er faldet på plads igen - så hun nu reelt "kun" burde være øm nu. Ikke mere smertestillende, ro i dag og i morgen og så snakke sammen med dyrlægen igen onsdag. Håber det bedste.