tirsdag den 2. november 2010

Fynsmesterskaberne

Ja så skulle Paya og Jan da lige i konkurrence i DcH lydighed i A-kl. Det skal lige siges at de ikke har været i konkurrence siden d. 9/5 2010, da Paya kort efter blev skadet igen og skulle holde en pause. Så sammenlagt har de nok kun trænet 7 - 8 timer siden den dato.

Jeg skulle dømme B-klassen, så vi valgte at få Coco passet. Det ville være synd hvis hun bare skulle være i bilen det meste af dagen, så hun blev passet ved plejeforældrene Solveig og Torben. Coco betragter dem, Alina og Cille næsten som det bedste i verdnen.

Selve konkurrencen gik faktisk rigtig godt for Jan og Paya. Desværre gik eftersøgningen ikke særlig godt, her blev karakteren kun 5,0 og ingen figuranter, øv øv øv. Alle de andre karakterer lå fra 7,7 og op til max. point, og der hvor hun fik 7,7 lavede hun noget, som hun aldrig før har gjort, så pyt med det. Faktisk fik de hovedsalig max point. Der blev også sagt bagefter, at man til d.d. aldrig havde set en så flot fremadsendelse, som den Paya lavede.

Resultatet blev at de endte på en 3. plads m. 235,85 point. Samtidig blev de nr. 3 som samlet Fynsmester.

Så nu er Paya både nr 3 som Fynsmester indenfor DcH-lydighed, A.klassen og i Rally lydighed. Og det mest blærede af det hele er ok, at hun ikke bliver træner specielt meget. Det er som om det nærmest ligger til hende.

Hun er en rigtig lille all round hund.

Hvad angår Coco, så bliver hun bedre og bedre til agility. Hun virker mere glad for træningen - lidt afhængig af hvad der skal laves. Det skal nok komme. Hun er og bliver huset lille dingse - kanon lækker temperament overfor andre hunde og mennesker.

Ingen kommentarer: