mandag den 31. august 2009

Paya og Jan som dagens par.

I går søndag var søster Paya og far Jan i konkurrence i Odder - de stiller op i A-klassen. Vi mødtes med flere fynboer på pladsen, som også havde taget turen til Odder DcH.

Selve konkurrence snakker vi absolut og slet og heller ikke om. Alle de dyre øvelser gik dårligt.
Første øvelse var spor - her blev de stoppet. Båden det skete på var under al kritik. De påstod at Paya og Jan var gået over sporet, men sådan som Paya havde taget knækket og fulgte sporet - er det løgn. De tilskuer der stod og så på, sagde også at det var meget tydeeligt at se, at sporlæggeren var i tvivl. De blev også første stoppet da de var gået 20 meter ud over knækket og 40-50 meter på det næste stykke.
Denne svinestreg ødelagde ligesom resten af dagen. Selvom man prøver og glemme det, nager det jo alligevel og Paya kan jo selvfølgelig mærke det på Jan.

Det positive i konkurrence var, at der blev scoret toppoint i fri ved for. Fremadsendelse, stå, dæk og spring gik også rigtig godt. Under stuedressuren havde Jan accepteret at én af de lokale fra klubben fik lov til at ta´ billeder af Paya og Jan når de var igang. Da de var færdige med alle øvelserne ved det dommerhold og gik over i rosefeltet - sprang Paya op i Jans arme. Det vakte jubel ved folk specielt fotografen. Han var fuldstændig forelsket i Paya.

Frit søg var i en grusgrav - et meget svært område, hvilket da også blev afspejlet i resultaterne. Kun 2-3 hunde ud af 13 fandt samlige 3 genstande. Eftersøgningen var heller ikke den store succes ved nogen af deltagerne.

Slutresultatet afspejlede også tydeligt dagens dårlige resultat i de forskellige øvelser. A-klassen blev vundet med 255, dvs. ikke engang oprykning til næste klasse.
Efter endt opråbning af resultater blev der sagt, at fodersponseren havde sponsereret 15 kg. foder til dagens par. Et par der havde gjort et godt stykke arbejde.
Der blev sagt flg.:

Jeg har haft den fornøjelse at følge Jan med Paya idag under deres stuedressur og jeg har til d.d. aldrig set en så glad, arbejdsivrig og dejlig hund. Det gør det så ikke mindre lækkert, at høre fra dommeren som dømte halsgivning til død genstand, at han havde set en hund, der løb så hurtigt, at den næsten skulle stoppes i Odder (ca. 5 km væk). Det var Paya han tænkte på.

Så der kom lige 15 kg foder med hjem. Det var utrolig dejligt at få sådan en bekræftigelse.

Ingen kommentarer: