Den ene dag oppe i sommerhuset, besluttede de 2-benede, at vi skulle ud og se os omkring. Vi landede bl.a. ved Rubjerg knude fyr.
Torben og mor var seje og ville helt op på toppen og se - og jeg skal lige hilse fra mor og sige, at det var afsindig hårdt at komme derop. Det gik meget stejlt op og fødderne gled ned i sandet og tilbage næsten konstant.
Far havde været oppe 2 dage før, så han ville ikke igen.
Vi var også ude og se Mårup kirke. Det er den kirke, som er ved og blive taget ned, da den ellers vil ryge i havet. Nej, hvor var der nogle gamle gravsten her og en utrolig flot udsigt.
Dejligt for os endte vi i Lønstrup ved stranden. Som det kan ses, var nogle af os mere vandhunde end andre. Alina og jeg passede stranden og holdt øje med Cille og Paya ude i vandet. Jeg prøvede faktisk og forhindre Paya i at løbe ud i vandet konstant, det kan jo være farligt, men hun blev sur på mig.
....og som det kan ses, så løber Paya ikke ud i vandet. Nej hun sætter af og tager et stort spring, og lander så med maven og brystkassen i vandet. Det er sku´ da ikke normalt.
Torben og mor var seje og ville helt op på toppen og se - og jeg skal lige hilse fra mor og sige, at det var afsindig hårdt at komme derop. Det gik meget stejlt op og fødderne gled ned i sandet og tilbage næsten konstant.
Far havde været oppe 2 dage før, så han ville ikke igen.
Vi var også ude og se Mårup kirke. Det er den kirke, som er ved og blive taget ned, da den ellers vil ryge i havet. Nej, hvor var der nogle gamle gravsten her og en utrolig flot udsigt.
Dejligt for os endte vi i Lønstrup ved stranden. Som det kan ses, var nogle af os mere vandhunde end andre. Alina og jeg passede stranden og holdt øje med Cille og Paya ude i vandet. Jeg prøvede faktisk og forhindre Paya i at løbe ud i vandet konstant, det kan jo være farligt, men hun blev sur på mig.
....og som det kan ses, så løber Paya ikke ud i vandet. Nej hun sætter af og tager et stort spring, og lander så med maven og brystkassen i vandet. Det er sku´ da ikke normalt.
2 kommentarer:
Hvor i da bare har hygget jer, ærgelig at vi ikke kunne være med....
Cilja er heller ikke den store vandhund. Jeg har båret hende ca. 100 m. ud i vandet og ladet hende svømme ind et par gange, og det tager hun i stiv arm, men hun svømmer ikke selv ud. Hun lod sig dog provokere af en legekammerat, som troede, at han kunne ryste hende af ved at springe ud i bølgerne, til at lave samme nummer med ham. Altså springe ud i bølgerne og lave en vending på en femøre. Og så udnytte sine lange ben til at løbe fra ham (han er en cocker).
Send en kommentar