mandag den 4. august 2008

Belgier træf i weekenden

Her leger jeg med Yaba som er Anetts nye hund, den er hentet i Holland og hvor var den sjov at lege med. Coco kunne løbe fra den, da Yaba ikke er så gammel endnu..

Jeg var så heldig, at være med min mor Aya og Pia på træf for kun belgiske hyrdehunde her i weekenden. Det startede med lørdag morgen meget tidlig at vækuret ringede, vi skulle skynde os at blive luftet og så var det ellers afsted i bilen. Ude ved Rødekro smed vi Sami, Ronja og Woogi af. De skulle passes af Tove. Så videre - vi ankom til Nyborg hvor Bodil, Katja og Odier ventede, så manglede vi bare Yanne og Balou, som vi skulle køre med. Vi fik pakket bilen og jeg skulle ligge foran ved Pia ben ikke helt normalt men hyggeligt. Så blev jeg jo klappet.
Så kørte vi over den næste bro. Vi skulle nemlig til Stevns, Her skulle min mor løbe agility og jeg skulle bare vises frem. Hvilket jeg også blev... Jeg fik hilst på min mors opdrætter fra Holland, hun snakkede et mærkeligt sprog, men hun var sød. Så var der alle de hunde og mennesker jeg skulle snakke med, puha jeg havde travlt.
Som I kan læse lidt længere nede så gik det jo godt for min mor, pssst jeg tror hun ville vise sig for både Cilja og mig, men vi siger det ikke højt vel....
Lørdag aften var der noget der hedder festmiddag, men Yanne og Pia havde ikke meldt sig til, så de kørte ind og købte en pizza, derefter kørte vi tilbage til vores teltlejer og her fik vi alle 3 altså Aya, Balou og jeg lov til bare at gå rundt og hygge os. Hvor var det sjovt.
Så skulle vi sove. Pia og Yanne sov i et lille telt for lille til at Aya og jeg skulle kunne være der, så vi sov i hver vores bur i vores eget telt, der var kredset for os med ekstra tæpper.
Søndag morgen meget tidlig, tror nok også for tidlig - stod Pia op og vi gik alle 3 en laaaaang tur på en stor mark, nej hvor hyggeligt..

Derefter fik vi vækket resten af teltene og vi spiste alle morgenmad. Senere på formiddagen var jeg rundt for at hilse på alle nye og gamle venner, og jeg var over at se IPO, sikke nogen sjove hunde, de løb alt hvad de har lært og hen til en mand som stod med et stort ærme på, så gøede de helt vildt, jeg var nok selv løbet væk, men de blev siddende, indtil deres far/mor kom for at hente dem, pludselig løb den mand væk og hundene løb efter og stoppede dem ved at tage fat i ærmet nøj hvor så det sjovt ud, jeg måtte lidt tættere på så jeg bedre kunne se. Gad vide om jeg engang skal prøve det.....

Så så vi lidt udstilling snakkede med Aya søsters familie og derefter pakkede vi sammen og kørte hjem til sønderjylland igen skønt at være hjemme. Men jeg må nok sige jeg havde en rigtig god weekend.

1 kommentar:

Sanne sagde ...

Hejsa

Hvor er det dejligt at Pia gider opdatere bloggen, når jeg (Coco) er på ferie ved hende.

Jeg oplever bare så meget sammen med Pia og samtidig er jeg sammen med mine gamle legekammerater.

Tak Pia for hjælpen og tillykke med den nye titel.

Knus
Coco og Sanne