Cocopaya: juli 2009

Søndag d. 5/7 var jeg til min første Rally lydighedskonkurrence. Det skulle foregå i Vejen og der var flere fra min klub, der skulle deltage. Pia kom heldigvis også.

Meningen var at mor skulle stille op med mig, men da det viste sig, at mor og far først kom meget sent hjem fra ferie lørdag, blev mor og mormor Pia enige om, at det var bedre, at Pia stillede med mig i konkurrencen. Så som sagt så gjort - mor og far kom til Vejen da konkurrence startede og fulgte de andre klubmedlemmers gennemgang også.

Da det var mormor Pia og min tur, tog Pia mig i line og gik lige - 5 minutter før tid - om bag teltene og trænede lige dæk med mig, og det var det eneste hun trænede mig overhovedet.

Nå, det blev vores tur, og det gik rigtig godt. Der var nogle småting; men intet graverende. Jeg var godt klar over hvor mor, far og Paya sad, så jeg kiggede lige lidt i den retning; men Pia fik hurtigt min opmærksomhed igen. Vi scorede da også 96 point ud af 100, så vi var meget stolte.

Resten af mine klubkammerater var også rigtig dygtige - alle bestod. Klubben løb endda med 1. pladsen og 2. pladsen begge med 100 point. Jeg blev nr. 6.

Pia skulle også stille op i Øvede med Woogi og i Ekspert med Aya. Begge de gemmengange snakker vi ikke så højt om. Det gik ikke specielt godt.

Ja så har mor og far været på ferie - uden mig - i Tjekkiet. Jeg skulle passes ved Pia.

I kan læse lidt om hvad Pia og jeg bl.a. lavede i den uge.

Coco dagbog

Lørdag kl. meget tidlig stod jeg op, mine forældre havde pakket en del, så jeg regnede med at skulle med dem på ferie. Men nej - jeg skulle noget meget bedre, nemlig på ferie hos Pia og min hundemor Aya.

Kl 05.30 stod Pia i Padborg for at hente mig, Hun mente jeg skulle være i Ayas bur. Nej nej - jeg ville hellere sidde bag i, hvilket jeg også fik lov til. Da vi kom hjem til Pia lukkede hun mig ind, men der var ingen hunde og dog, jeg kunne jo hører Sheltierne.

De små var inde i et rum og Aya og Sami i et andet. Først opdagede de slet ikke jeg var der, men så åbnede Pia terrasse døren og så skal jeg love for, jeg blev hilst på. Aya fik lige fortalt mig, at det kunne godt være jeg var hendes datter, men her i huset bestemte hun. OK jeg fattede det jo ret hurtigt.

De små sheltier havde en fest - juhu der kom en at lege med.

Så er der jo katten Nalle.

Jeg er vandt til at jage katte, så det skulle jo stå sin prøve hernede hos Pia. Jeg tror i første omgang at Nalle troede den var fuld, 2 Aya´er- det er vel løgn. Nalle kiggede mærkeligt, men så fandt den ud af, at der var to. Først prøvede jeg at løbe efter den, men ved I hvad Nalle gjorde? Hun gik, ja I læste rigtigt hun gik stille og rolig med halen lige i vejret. Nej hør nu her kat, jeg prøver faktisk på at jagte dig - og sagde Nalle, jeg bor her og er ikke bange for andre hunde. Pia skreg af grin, for jeg så åbenbart mærkelig ud i hovedet. Senere på formiddagen ude på terrassen, gik Nalle igen forbi mig. Jeg måtte jo lige prøve at løbe efter hende igen, men heller ikke denne gang, kunne jeg få gang i den. Til gengæld gik den hen og lagde sig, sådan helt om på ryggen og hyggede sig. Ok hvad gør en stor Groenendael så nu, tja først prøvede jeg at sige vov, det hjalp ikke, så tog jeg mod til mig og duttede til hende, heller ikke det hjalp. Så er man da en hyrdehund, jeg stod og vogtede den, alt imens Nalle bare lå og hyggede sig, gjorde sig ren og tog solbad. Efter ca. 5 min opgav jeg og gik hen til de andre. Blev enig med mig selv om, at jeg åbenbart brugte alt for meget krudt på den.

Ikke nok med al det virvar, der var omkring mig, så midt på eftermiddagen kom Susanne og Rico. Jeg blev puttet ind i bilen og af sted det gik. Vi kørte til Avifauna, kan svagt huske jeg var der som 7 ugers hvalp, men nu kors hvor var butikken stor, og der var mange mennesker. Jeg mente klart, at jeg skulle ud derfra i en vis fart, men som altid så bestemte Pia, og vi skulle blive. Vi gik rundt og folk spurgte om de måtte rører mig, og ja da - jeg jo gør ikke noget. Endelig havde Pia og Susanne fundet hvad de skulle købe, og vi kom ud til bilen igen.

Efter små 5 minutters kørsel stod vi atter ud af bilen. Det var et mærkeligt sted, men pyt - bare Pia var med. Så gik vi ned af en del trapper og der kom vandet. Fjorden ind til Flensborg - hurra, Rico og jeg kunne løbe fri, og nej hvor vi nød det.

Jeg var ude at bade, ja I læste rigtig, bade og hvor var det skønt, Rico var lige bag mig, så intet kunne gå galt, og dog, når de store bølger kom ind mod os, så skyndte vi begge to i land. Der stod Pia og Susanne heldigvis for at passe på os. Hvor var det godt.

Efter en lille time kørte vi atter hjem til Pia.

Alle hunde blev lukket ud, og jeg prøvede, alt hvad jeg kunne at følge mor Aya rundt på hendes løbe tur. Jeg var meget bagefter, men mon ikke med en uges træning, at jeg nok skal nå det. Så satte vi os ud på terrassen. Rico kom med ind også og det selv om Aya og Ronja var i løbetid. Rico var meget interesseret i Ronja, men hun fortalte ham, hvem han var, og det samme gjorde Aya. Tja jeg måtte selv på et tidspunkt lige sig ”knurre”, da han forstyrrede mig i min eftermiddags lur.

Hvor er det rart at komme på ferie her hos mormor Pia og mor Aya. Jeg bliver nemlig godt forkælet.

Det skal lige siges, at vi skulle tage familie billeder, mig og mor, men mage til kylling min mor er, skal man nok lede langt efter - da vi skulle sidde/ligge/stå under en busk i blomst.