mandag den 13. juni 2011
Rally dag
mandag den 18. april 2011
Konkurrence
Søndag d. 17/4 skulle Jan og Paya stille i konkurrence i Skanderborg - en landsdækkende konkurrence.
Selve konkurrence var ekstrem dårligt tilrettelagt. Starttidspunkt var først kl. 8.30 og så var der middag i 45 min. Det gjorde at vi var nødsaget til at køre hjem kl. 15.30 uden resultatbogen. Nogle gode venner tog imod bogen for Jan og fortalte, at de først var færdige kl. 17.15. Da vi så får resultatbogen og dommerpapirerne, er der fejlagtigt skrevet kredskonkurrence istadet for landskonkurrence. Altså hvor irriterende......
Hvad angår Jan og Paya - ja så prøvede de for første gang siden starten af 2009, at få en tilrettevisning i 1. knæk på sporet. Nå pyt videre, da de så når ned til det 45 graders knæk, siger dommer lige pludselig ja tak - samtidig med at Paya samler den sidste genstand op og sporlægger råber: Nej det er rigtigt nok.
Hjem på pladsen og ha´ resten af programmet. Det gik faktisk rigtig godt. Der blev scoret mellem 9,0 og 10 i alle øvelser - UNDTAGET eftersøgningen.
Lige en video af fremadsendelsen.
Hvad angår eftersøgningen - ja så prøvede vi også her noget nyt. Nemlig at blive stoppet ca 2/3 dele igennem øvelsen. Dommeren mente ikke at Paya løb langt nok ud til højre side, så da vi kom til et åbent område, hvor hunden jo kan se og lugte at der ikke er en figurant gemt, vælger Paya jo at stoppe ca 1½ meter før ydermarkeringen og så kom ja takket fra dommeren. Det positive var at hun fandt den skjulte figurant, som lå nede i et stort betonrør med et trælåg henover.
Da vi er færdige, sker skaden så. Lige pludselig bliver Paya halt - hun ville slet ikke støtte på højre forben. Åh nej hvad nu. Vel hjemme får hun 2 smertestillende og vi går til ro. Næste morgen aftaler jeg med dyrlægen, at han lige skal se hende. Og da vi kommer ud til dyrlægen, er der faktisk intet at se. Han mærker godt efter og konkluderer at hun har haft en tåled der har været hoppet af led og selv er faldet på plads igen - så hun nu reelt "kun" burde være øm nu. Ikke mere smertestillende, ro i dag og i morgen og så snakke sammen med dyrlægen igen onsdag. Håber det bedste.
tirsdag den 15. marts 2011
Føs´dag
lørdag den 26. februar 2011
Paya opereret
Paya fik sig lige charmet sig ind ved veterinærsygeplejersken Anne-Mette, da jeg kom ud med hende. Hun tabte fuldstændig sit hjerte til lille Paya. Anne-Mette viste os også lige den lukkede have, der ligger bag klinikken. Det er simpelthen genialt. Her løb Paya rundt og fik snust og markeret godt igennem inden vi gik ind i klinikken igen.
Dyrlægen lyttede på hende og sagde, at hende hjerte lød helt normalt - bortset fra at det slog lidt hurtigt, men Paya kan jo heller ikke fordrage dyrlæger.
Nå hun blev bedøvet og så kunne jeg køre hjem og vente på opringningen fra dem, om hvornår jeg kunne hente hende igen.
Kl. 14.00 ringede durlægen og sagde, at nu var Paya klar til at komme hjem og det gik ikke lang tid, før vi var ude af døren og afsted. Da vi kommer derud tager Anne-Mette i mod os, og siger at hun ikke er i bur, men ligger inde på et lille kontor og tilmed på Anne-Mettes jakke. De havde været ude i haven og da de kom ind, havde Paya lagt sig, på hendes jakke og Anne-Mette nænnede ikke at flytte hende igen. Det er sku da sødt.
Nedenstående 2 billeder er taget lige da vi kom hjem med Paya igen - tydeligt at hun er lidt bedugget stadig.
onsdag den 9. februar 2011
Lidt af hvert.
Dagen går sin vante gang. Vi træner og det går faktisk rigtig godt. Coco træner jeg jo Rally med, og hun er ved og finde glæden igen. Det er SÅ dejligt.
Paya er påvirket af at hun tror hun snart skal ha´ hvalpe, så træningen Jan lavede med hende i går var næsten lig nul. Så nu har vi taget beslutningen - hun bliver steriliseret. Det er jo synd for hende, at hun forandrer sig sådan efter hver løbetid.
Coco derimod er heldigvis ikke påvirket af sine løbetider. Hun er simpelthen en kanon lækker hund. Hun har ingen bekrymringer - hun er altid glad og hvis det stod til hende så var alle hendes dag en stor leg.
Har lige sat en lille video ind fra lufteturen i dag. Det er desværre kun den ene her, da batteriet døde, øv.
Den anden dag fik begge tøser et stort kødben og hold da op hvor der var julelys i øjene på dem.
lørdag den 1. januar 2011
Året 2011
Coco er jo stadig ikke glad for nytårsskyts, så derfor valgte vi at køre. Vi havde også besluttet at køre deroppe fra igen ved kl. 23.00 ca. Det ville betyde at Coco var i sit elskede bur i bilen, når det værste skyts blev skudt af. Vi havde ved 17´tiden givet Coco noget angstdæmpende, men effekten var ikke specielt god.
Det var en utrolig flot tur hjem. Lige da klokken blev 24.00 - kørte vi over den ny Lillebæltsbro. Vi var i Assens igen ca kl. 0.25, men der var stadig gang i den, specielt inde ved vores nabo med de 13 unge mennesker. Men køreturen havde gjort underværker ved Coco, hun var temmelig rolig nu.
Hun er heldigvis også ved at få sin pels igen. Halen mangler dog en del endnu. Men inden længe kan hun igen leve op til sit "kælenavn" - den langbenede prinsesse.
Med hensyn til planer for 2011, så er der da lagt nogle.
Coco skal ud i nogle Rally prøver igen. Det glæder jeg mig til. Det bliver måske først i efteråret, men det vigtigste er jo altså, at Coco synes det er sjovt - og så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad andre mener. Jeg træner udfra at min hund skal ha´det sjovt og kunne li´det vi laver. Ved at der er mange, der godt kan forstå, at jeg arbejder glæde ind i hende og derfor venter med at stille hende i prøver. Har endda hørt folk sige, at det jeg gør med Coco viser at jeg elsker hende.
Paya skal ud i lydighedskonkurrencer i A-kl og så bliver hun også stillet til nogle Rally prøver.
mandag den 13. december 2010
Eftersøgningsopgave
Ejeren til én 8 mdr. gammel Labrador hvalp havde brug for hjælp. Hvalpen var blevet påkørt kl. 8.00 om morgenen af en flugtbilist. Et vidne havde set en bil speede op fra stedet umiddelbart efter lyden fra sammenstødet. Hunden lå i en indkørsel og da ejeren til denne indkørsel går hen imod hunden, stikker hunden af og er ikke set siden.
Vi blev kontaktet kl. 10.00, efter at ejerene forgæves havde forsøgt at lede efter hunden. Området der skulle eftersøges var stort og da der jo er tale om en hund med smerter og højst sandsynligt i choktilstand også, valgte vi at kontakte vores gode ven og tidligere medlem af eftersøgningskorpset Torben med Cille.
Området der skulle ledes igennem var både åben mark, skov af forskellig art, tæt beplantet områder, div. små skure ect.
Vi ledte i 2½ time men desværre uden resultat. Ejeren har lovet at ringe om nogle dage. Vi håber jo alle at den selv søger hjem eller hvis den er død, så bliver fundet, så man tilsom kan få en slutning på sagen.
Lige en krølle på sagen: Ejeren kender flugtbilisten - det er en person der bor 4 - 5 huse fra dem selv. De er uvenner og ejeren kunne på stedet finde en baglygte, som passede til flugtbilistens bil. Og da flugtbilisten lidt senere kommer kørende mangler lige præcis den baglygte.