søndag den 25. oktober 2009

Rally prøve og adfærdstest af Paya

Ja så har jeg igen været til Rallyprøve. Uha uha - det går altså ikke særlig godt med mig. Jeg har meget svært ved at holde koncentrationen hele tiden og lader mig hurtig forstyrre af alt uden for ringen.

Pia valgte denne gang at stoppe ca halvvejs, da jeg simpelthen nægtede at lave en øvelse. Jeg skulle ikke trækkes igennem en hel bane, ligesom sidste gang i Årslev, da det jo ikke er sjovt for mig, når jeg først slår hjernen fra. Kanon hundefører kan man jo kun sige, ikk?

Mor snakkede med flere, der også har Belgiske hyrdehunde og et par fra Sjælland, havde faktisk samme problem med én af deres hunde, de overvejede kraftigt at finde en anden familie til hunden. Denne hund er altså også 6 år. Jeg håber, at min hjerne "sætter sig rigtig på plads" én gang - så jeg kan ignorere hvad der foregår omkring mig.

Adfærdstest

Søster Paya har i dag været til en afdærdstest - dvs. hun skulle bruges som hund til et kursus for adfærdskonsulenter.

Vi var meget spændt på det, da hun jo til tider er lidt af en kylling; men det gik over alt forventning. Hun reagerede kanon flot i alle øvelserne og underviseren roste Paya meget. Hun havde et meget sundt reaktionsmønster. Hvor er det dejligt at få og vide.

søndag den 18. oktober 2009

Ferie og konkurrence

Så fik mor endelig taget sig sammen til, at skrive lidt igen. Der er sket en hel del siden sidst - vil lige prøve og skrive lidt om det.
Efter mor kom hjem fra sin indlæggelse, havde far og mor besluttet, at de skulle i sommerhus. De havde fået et hus på Rømø og selvfølgelig blev det til flere turer ned på Lakolk strand. Der var godt nok godt gang i blæsevejret, men det var skønt.

Vi fik os nogle gode lange ture på stranden i den stride blæst. Her det Paya der nærmest flyver hen over stranden.

...og her prøver vi at gå imod vinden. Bølgerne ser jo indbydende ud; men vi gik dog ikke ud i dem.


Agility konkurrence

Weekenden efter ( d. 10. + 11. okt) stod på konkurrence.

Lørdagen skulle vi ud i Specialhundeklubben for Belgiske hyrdehunde (SBH) til agilitykonk. Paya var blevet eftertilmeldt. Nu skulle vi se hvad ca 4 timer træning fra Pias side havde givet i udbyttet på Paya.

Det gik over alt forventning. Resultatet for dagen var at hun fik én 3. plads i sit første løb (ag. kl. 1)og det sidste løb vandt hun (sp. kl. 1). Hun blev også stillet i det ene åbne løb, men her var det tydeligt at hun stadig mangler erfaring. Springene var sat op i 60 cm, og det var lidt hårdt for hende, så for at undgå nogle skader, stillede hun ikke op i det andet åbne løb.

Her er Paya og Pias vinder løb.

Birthe med Tips og Mette med Moonie var med for første gang til en agilitykonk. og det havde været meget lærerigt for dem. Håber at vi i fremtiden får flere ture sammen til konk.


Rally konkurrence

Om søndagen skulle vi så til Rally konk. i Årslev - Fynsmesterskaberne. Her skulle jeg stille op i begynder kl. Woogi skulle stille i øvede og Aya i ekspert.

Jeg var selvfølgelig den første af os tre, der skulle op - og sagt på en meget pæn måde - det gik af h. til. Jeg havde simpelthen glemt min hjerne hjemme (ja, jeg har faktisk en hjerne). Lige inden jeg skulle ind, stod der en hundefører bag et telt, og lavde de mærkeligste lyde og det gjorde mig fuldstændig ukoncentreret - resultatet af gennemgangen blev en IB - ikke bestået. Det er fuldt forståeligt. Pia kæmpede en brav kamp med mig, men nej.

Woogi og Aya bestod begge og de andre fra klubben bestod også. Andi med Buffy blev endda Fynsmester i øvetklassen - her blev Susanne med Peia samtidig nr. 3. I championklassen var der også en deltager fra vores klub, og hun bestod med 96 point - kanon flot.

Lige en lille ekstra kommentar. Andi kom anstigende med Buffy - selvfølgelig og sin lille sexede stol, aom var hjemme fra elskovsreden, hun ville ikke oplyse om hvad stolen lugtede af.