Onsdag d. 20/5 startede som en gangske normal dag; meeeen den blev hurtig anderledes.
Da min mor er ved og lave sin morgenkaffe, kommer hun til at se ned på mig. Min snude var næsten dobbelt størrelse og mine øjne var som små kineserøjne. Hele mit hoved var faktisk hævet/svulmet op.
Fra mors tid på en dyreklinik var hun godt klar over, at der var tale om en allergisk reaktion, så der blev hurtigt ringet til dyrlægen. Kl. 06.05 om morgenen - pyha. Dyrlægen udspurgte mor om flere ting, bl.a. om jeg havde ondt. Ja muligvis- sagde mor, hun klør sig ihvertfald. Kastede op gjorde jeg også - så dyrlægen turde ikke vente til normal åbningstid - kl. 09.00.
Kl. 07.20 var jeg inde ved dyrlægen. Han lyttede på mig, mærkede mig i hovedet og undersøgte mig rigtig grundigt. Så kom dommen - det var et hvepsestik eller hugormebid og da vi ikke har hugorme i Assens, kunne der kun være tale om et hvepsestik. Det at jeg havde kastet op så mange gange, gjorde at han frygtede at strubehovedet var ved og trække sig sammen- så for at undgå yderligere komplikationer, fik jeg modgift intramuskulær (dvs. direkte ind i min lårmuskel) og derefter én sprøjte mere i nakken. Mor fik udleveret medicin til flere dage og så skulle jeg ellers holde under observation resten af dagen. Inden middag skulle det være bedre, ellers skulle jeg afsted igen.
Vel hjemme igen ringede mor til sit arbejde og bad om en fridag - hvorfor findes der ikke noget der hedder hundens første sygedag, vi er da næsten børn. Der var ingen problemer, så nu skulle mor bare holde øje med mig. Jeg lagde ig til at sove og var fuldstændig ligeglad med hvad der skete omkring mig. Mor kunne gå ud i haven, uden jeg skulle med. Paya kunne spille op til leg, men jeg blev stadig liggende.
Ja, jeg ved godt at billedet er uskarpt - men se lige min mega snude - og så var det endda blevet lidt bedre på det her billed.
Dagen efter var jeg heldigvis helt rask igen og nu ved vi, at jeg ikke kan tåle hvepse stik.
Jeg mener jo også bare, at de forbistrede hvepse kan holde sig fra mig.
Forresten så glemte vi næsten helt at fejre Payas fødselsdag. Så tillykke med de 2 år Paya.
Da min mor er ved og lave sin morgenkaffe, kommer hun til at se ned på mig. Min snude var næsten dobbelt størrelse og mine øjne var som små kineserøjne. Hele mit hoved var faktisk hævet/svulmet op.
Fra mors tid på en dyreklinik var hun godt klar over, at der var tale om en allergisk reaktion, så der blev hurtigt ringet til dyrlægen. Kl. 06.05 om morgenen - pyha. Dyrlægen udspurgte mor om flere ting, bl.a. om jeg havde ondt. Ja muligvis- sagde mor, hun klør sig ihvertfald. Kastede op gjorde jeg også - så dyrlægen turde ikke vente til normal åbningstid - kl. 09.00.
Kl. 07.20 var jeg inde ved dyrlægen. Han lyttede på mig, mærkede mig i hovedet og undersøgte mig rigtig grundigt. Så kom dommen - det var et hvepsestik eller hugormebid og da vi ikke har hugorme i Assens, kunne der kun være tale om et hvepsestik. Det at jeg havde kastet op så mange gange, gjorde at han frygtede at strubehovedet var ved og trække sig sammen- så for at undgå yderligere komplikationer, fik jeg modgift intramuskulær (dvs. direkte ind i min lårmuskel) og derefter én sprøjte mere i nakken. Mor fik udleveret medicin til flere dage og så skulle jeg ellers holde under observation resten af dagen. Inden middag skulle det være bedre, ellers skulle jeg afsted igen.
Vel hjemme igen ringede mor til sit arbejde og bad om en fridag - hvorfor findes der ikke noget der hedder hundens første sygedag, vi er da næsten børn. Der var ingen problemer, så nu skulle mor bare holde øje med mig. Jeg lagde ig til at sove og var fuldstændig ligeglad med hvad der skete omkring mig. Mor kunne gå ud i haven, uden jeg skulle med. Paya kunne spille op til leg, men jeg blev stadig liggende.
Ja, jeg ved godt at billedet er uskarpt - men se lige min mega snude - og så var det endda blevet lidt bedre på det her billed.
Dagen efter var jeg heldigvis helt rask igen og nu ved vi, at jeg ikke kan tåle hvepse stik.
Jeg mener jo også bare, at de forbistrede hvepse kan holde sig fra mig.
Forresten så glemte vi næsten helt at fejre Payas fødselsdag. Så tillykke med de 2 år Paya.
